2014: Berlin, Stockholm, Göteborg, Oslo, Porto

Rejser 2014

 

I oktober 2014 kørte vi på en rigtig afslapningstur til Berlin.

 

På vejen ned overnattede vi i Ratzeburg lige ud til søerne på Hotel Der Seehof - et hotel som varmt kan anbefales. Værelserne er dejlige og maden er pragtfuld.

Det var et dejligt gensyn efter mange års forløb, og lige så godt som vi huskede det.

 

På hjemvejen stoppede vi en enkelt overnatning i Hamburg, som vi kender godt, og som vi holder rigtigt meget af.

Botanischer Garten i Berlin er absolut et besøg værd.

Det er en af verdens størte og mest betydende botaniske haver.

Den botaniske have er beliggende i Dahlem i bydelen Steglitz, og det er nemt at komme til med tog og bus.

Vi har været i Berlin flere gange, så de mest kendte seværdigheder er besøgt.

 

Imidlertid har vi ikke været på DDR Museet, der åbnede i 2006, så det ville

vi nu gøre. Det viste sig imidlertid som "håbløst". Dagen var en regnvejrsdag, og da vi ankom til museet var køen kilometerlang - og der så ikke ud til at være bevægelse i køen, så i stedet gik vi i varehuse, bl.a. KaDeWe som bestemt er et besøg værd.

 

Gå ikke glip af 6. etage med alverdens forskellige mad- og drikkesteder.

Det er helt fantastisk - og faktisk ikke specielt dyrt.

 

 

........og et par dejlige drinks i den hyggelige Captain's Bar på Hotel St. Raphael i Hamburg.

I midten af september 2014 var vi endnu en gang på ferie i Stockholm.

Et besøg på Skansen er rigtigt interessant og hyggeligt, specielt når vejret er godt.

Vi tager gerne båden fra Slussen til Djurgården for at få sejlturen med (det er samme pris og billetter som tunnelbanen).

 

Skansen er en utrolig hyggelig blanding af frilandsmuseum, zoologisk have og tivoli.

Der er mange forskellige arbejdende værksteder som f.eks. glaspusteri, bageri og smedje, ligesom "der er liv" i husene i form af personer, der laver mad efter gamle opskrifter og metoder og fortæller om de personer, der boede i husene.

Og der er flere hyggelige udskænkningssteder med øl, kaffe, mad og hjemmebag.

 

I dyre-afdelingen så vi bla. ulve, vildsvin,

los unger og selvfølgelig rener.

Kan du lide levende musik og uformel stemning,

så skal du absolut besøge Stampen i Gamle Stan.

 

Hver lørdag eftermiddag er der jam session, hvor mange forskellige talenter kommer og spiller og synger. Det er en skøn blanding af blues, jazz og ???

.

Efterhånden har vi besøgt Stampen en del gange

- og endnu er vi ikke blevet skuffet

For tredje gang tog vi i august 2014 nogle dage til Kulturkalas i Göteborg.

 

Det er i stil med vor kulturnat, blot over en uge, nemlig

uge 33.

 

Vi hørte en del forskelligt musik, besøgte mange salgsboder med mad og specialiteter, fik købt en del tøj og sko samt ikke mindst nød god mad og drikke.

 

Øverste billede er af et lokalt rock orkester, og til højre popstjernen Laleh som optrådte sammen med Göteborgs Symfoniorkester.

I juli måned 2014 tog vi en sviptur med båd til Oslo sammen med vores 8-årige barnebarn William.

 

Vi havde strålende vejr og en rigtig dejlig tur.

Drinks på bordet og yatzy bægeret klar

- så kan turen begynde.

 

De alkoholfrie drinks på båden kan varmt anbefales. De smager ganske dejligt.

 

 

 

 

På Akershus Slott - Besøgscentret - så vi en udstilling om slottets historie samt fik indblik i forholdene før i tiden for fængslede tyve mv.

 

På Akershus området er Forsvarsmuseet også placeret.

Overraskende for mig var det faktisk interessant at besøge, og William var også begejstret, da man kunne komme ind i flere ting. F.eks. var han oppe i en tank.

 

Endelig synes jeg også, at det er en meget positiv ting, at det var gratis at komme ind.

 

 

I begyndelsen af juni 2014 var vi en uge i Porto, Portugal.

 

Desværre var vejret ikke helt med os - Mens der var sol og 25-28° i Danmark, havde vi mest overskyet,

16-20° og meget blæsende, ligesom vi fik et par timers regn.

 

Porto er alletiders og kan varmt anbefales.

 

Vi spiste masser af fiskeretter, og prøvede selvfølgelig også en del forskellige portvin.

 

Mad og drikke er meget billigere end hjemme, så vi vil helt sikkert komme tilbage en anden gang.

I april 2014 var vi nogle dage i Stettin i Polen.

Det var en rigtig god oplevelse med overraskende fine restauranter med mad og vine i topklasse.

 

I januar 2014 tog vi en rigtig afslapningstur med Oslobåden.

PRIVACY STATEMENT | TERMS & CONDITIONS

COPYRIGHT © | ALL RIGHTS RESERVED